“Når jeg spiser kulhydrat, stiger mit insulin. Og så kan jeg ikke forbrænde fedt. Så må jeg hellere droppe brødet.”

Det lyder logisk, når man har hørt insulin blive beskrevet som et fedtlagringshormon.

Men der mangler noget i forklaringen.

En ændring i fedtforbrændingen efter et måltid fortæller ikke i sig selv, om du taber fedt over tid.

Derfor skal du passe på med at gøre brød, kartofler eller insulin til hele forklaringen på, hvorfor et vægttab er svært.

 

Insulin er en normal og nødvendig del af kroppen

Insulin hjælper kroppen med at håndtere næringsstoffer. Efter et måltid med kulhydrat vil kroppen typisk bruge mere glukose som brændstof, og insulin dæmper blandt andet frigivelsen af fedt fra fedtdepoterne.

Det er normalt. Kroppen skifter løbende mellem at bruge og lagre forskellige brændstoffer.

Du behøver altså ikke have den samme høje fedtforbrænding hvert eneste minut for at kunne tabe fedt. Over tid er forholdet mellem dit energiindtag og dit energiforbrug afgørende for, om fedtdepoterne bliver mindre.

 

Fedtforbrænding og fedttab er ikke det samme

Fedtforbrænding beskriver, at kroppen bruger fedt som brændstof. Fedttab beskriver, at kroppens samlede fedtdepoter bliver mindre.

Spiser du meget fedt, kan kroppen bruge mere fedt som brændstof. Det fortæller ikke automatisk, at den tager mere fra de depoter, du gerne vil gøre mindre. Noget af fedtet kan jo komme fra det, du lige har spist.

Vi skal se på den samlede udvikling og på en kost, du kan leve med.

Det er også derfor, at en kur ikke bliver god, bare fordi den holder insulin lavt.

 

Gør måltidet bedre før du forbyder en fødevare

I stedet for kun at spørge, om du må spise pasta, så se på hele måltidet.

Er der en proteinkilde? Er der grøntsager og fibre? Hvor stor er portionen? Og er det et måltid, som holder dig behageligt mæt?

Pasta med fisk, grøntsager og lidt olie er et andet måltid end en stor tallerken pasta med ketchup. Du behøver ikke fjerne pastaen for at ændre sammensætningen.

Det samme gælder brød. Rugbrød med æg og grønt kan være en del af en velfungerende kost. Måltidets kvalitet bliver ikke afgjort af ordet brød alene.

 

Protein og fibre kan hjælpe måltidet på vej

Protein og fiberrige fødevarer kan bidrage til mæthed. Sammensætningen af måltidet kan også påvirke hastigheden og forløbet af blodsukkerstigningen.

Nogle forsøg har fundet en lavere blodsukkerstigning, når grøntsager og protein bliver spist før den mere koncentrerede kulhydratdel. Det kan være et greb at prøve. Men du behøver ikke spise efter et stopur eller skille enhver ret ad.

Og ekstra fedt eller protein ophæver ikke kalorierne i slik. Det giver ikke mening at tilføje en masse mad bare for at få en fladere kurve.

Den bedste blodsukkervenlige kost er en kost, der også giver dig næring, mæthed og lyst til at fortsætte. Find nogle måltider, du faktisk kan lide, og gør dem lette at gentage.

På Ustoppelig arbejder vi med mættende mad, realistisk vægttab og vaner, som passer til dig. Du skal forstå principperne og kunne bruge dem i dit eget liv.

Læs om Ustoppelig for kvinder 40+.

 

Kilder

 

 

 

 

Craig