Beskrivelse

Protein for
kvinder 40+

Protein for kvinder 40+ år – hvor meget skal du have, og hvordan får du det?

Du spiser sikkert protein hver dag. Men får du nok?

Og får du det fordelt på en måde, så din krop rent faktisk kan bruge det til at bevare og opbygge muskler?

Kom med på dette foredrag om protein for kvinder 40+ år.

Hvor: online

Hvornår: lørdag den 19. september kl. 10.00-11.30.

Foredragsholder: Birgitte Nymann

Måske spiser du sundt. Måske træner du flere gange om ugen. Måske får du skyr til morgenmad, æg til frokost eller kød og grøntsager til aftensmad. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du får den mængde protein, din krop har brug for efter du er fyldt 40. Og behovet stiger jo ældre du bliver.

Protein handler nemlig ikke kun om store muskler og proteinshakes. Protein er kroppens byggemateriale og har blandt andet betydning for dine muskler, knogler, dit væv, immunforsvar, restitution og din mæthed.

Når vi bliver ældre, reagerer musklerne ikke helt så kraftigt på det protein, vi spiser – og der skal mere til. Samtidig begynder vi gradvist at miste muskelmasse, hvis vi ikke aktivt gør noget for at bevare den. Det bliver særligt relevant for kvinder omkring og efter overgangsalderen, hvor hormonelle forandringer kan gøre det sværere at holde fast i muskelmasse og styrke.

Derfor er det ikke nok bare at få ”lidt protein” i løbet af dagen. Det betyder også noget, hvor meget du får, hvilke fødevarer det kommer fra, og hvordan du fordeler det mellem dagens måltider.

I foredraget bliver du blandt andet klogere på:

  • Hvor meget protein kvinder over 40 reelt har brug for
  • Hvorfor den officielle minimumsanbefaling ikke nødvendigvis svarer til den optimale mængde
  • Om hvor meget mere protein du skal bruge, hvis du styrketræner, løber eller er meget fysisk aktiv
  • Hvorfor et proteinrigt aftensmåltid ikke altid kompenserer for en proteinfattig morgenmad og frokost
  • Hvor meget protein der med fordel kan være i hvert måltid
  • Om planteprotein er lige så brugbart som animalsk protein
  • Om proteinpulver er nødvendigt, bare praktisk eller helt overflødigt
  • Hvordan du får mere protein uden at skulle leve af kylling, skyr og æg

 

Du kan sagtens spise sundt og stadig få for lidt protein

Grød, frugt, grøntsager, salat og rugbrød kan sagtens indgå i en sund kost. Men de giver ikke automatisk den mængde protein, der hjælper dig med at bevare muskelmasse.

Det handler ikke kun om den samlede mængde

Hvis næsten alt dit protein ligger til aftensmad, går du glip af flere muligheder for at stimulere musklerne i løbet af dagen.

 

Dit proteinbehov afhænger ikke kun af din alder

Din træning, kostform, kropsvægt, dit samlede energiindtag og dine mål har også betydning.

 

Muskler handler om meget mere end udseende

Dine muskler hjælper dig med at bevare styrke, balance, bevægelighed, blodsukkerregulering og evnen til at klare hverdagen – også om 10, 20 og 30 år.

 

Protein behøver ikke være besværligt

Små ændringer i dine almindelige måltider kan gøre en stor forskel. Du behøver hverken føre proteinregnskab resten af livet eller begynde at drikke proteinshakes tre gange om dagen.

Du går fra foredraget med en enkel og praktisk forståelse af dit proteinbehov – og konkrete idéer til, hvordan du får dækket det gennem helt almindelig mad.

Foredraget er for dig, der er 40+ og gerne vil bevare en stærk og velfungerende krop. Uanset om du træner meget, er ved at komme i gang eller bare gerne vil passe godt på dine muskler og din sundhed i mange år frem.

 

Om underviseren

Foredraget undervises af Birgitte Nymann, kost- og træningsspecialist, forfatter og erfaren underviser med en akademisk baggrund fra Københavns Universitet.

Birgitte har gennem mange år arbejdet med kost, træning, vaner og sundhed – særligt målrettet kvinder over 40. Hun er kendt for at gøre kompliceret viden forståelig, relevant og anvendelig, så deltagerne ikke blot går hjem med mere viden, men også ved, hvad de konkret kan gøre i deres egen hverdag.

Birgitte kombinerer den faglige viden om ernæring, muskler, aldring og træning med stor praktisk erfaring. Hun arbejder til daglig med kvinder, der både styrketræner, løber, er meget aktive, er ved at begynde at træne eller blot gerne vil bevare en stærk og velfungerende krop gennem hele livet.

Protein for kvinder 40+

Hvor: Online på din pc, laptop, smartphone eller tablet.

Hvornår: 19. september 2026

Tid: 10.00 – 11.30

Underviser: Birgitte Nymann

(se vores afbudsregler her)

Pris

DKK 150

KØB
Craig

Event Details

Date: 19/09/2026

Start time: 10:00 CEST

End time: 11:30 CEST

Share