6 foredrag om den krop, appetit og hjerne, du har efter 40 – og hvad du helt konkret kan gøre med dem.
Hvorfor bliver maven større, tykkere og trægere?
Hvorfor kan du sagtens beslutte dig for at spise mindre – og alligevel stå med hånden i slikposen senere?
Hvorfor kan du vide præcis, hvad der ville være godt for dig og din krop – og så lade være at gøre noget af det?
Og hvorfor bliver det nogle dage næsten umuligt at styre appetitten, når klokken nærmer sig aften?
Det er den slags spørgsmål, du får svar på på disse 6 foredrag.
Birgitte Nymann er på nålestiksoperation og laver seks konkrete nedslag i nogle af de ting, hun igen og igen oplever, at kvinder efter 40 kæmper med.
Du skal forstå din krop – ikke kæmpe imod den. Du skal samarbejde med den, så samarbejder den med dig.
Kroppen ændrer sig med alderen. Men det betyder ikke, at du bare skal acceptere større mave, mindre styrke, ustyrlig appetit eller følelsen af, at det hele er blevet sværere.
Når du forstår hvorfor noget sker, bliver det meget lettere at finde ud af, hvad du skal gøre ved det.
Derfor kommer vi blandt andet omkring:
- Maven efter 40.
Er det fedt? Oppustethed? Fordøjelse? Ændret kropssammensætning? Eller lidt af det hele? Og kan du gøre noget ved det eller skal du lære at leve med et? - Cravings.
Hvorfor bliver brød, slik og kage pludselig meget svære at sige nej til – selvom du havde besluttet noget andet
- Motivation og vaner.
Hvorfor er viden ikke nok? Og hvad skal der til, før dine gode intentioner faktisk bliver til handling
- Den ustyrlige aftenappetit.
Hvorfor kan en dag med meget lidt mad ende i store portioner og snacks om aftenen? - Træning og aldring.
Hvad holder kroppen stærk, hurtig, bevægelig og fysisk kapabel – og hvad mister vi, når vi holder op med at udfordre den? - Faste efter 40.
Hvad sker der egentlig, når vi holder pause fra mad, og hvornår kan faste være et nyttigt redskab?
De 6 foredrag
- Torsdag d. 8. oktober kl. 20.00 – Maven efter 40 – hvorfor bliver den større?
- Onsdag d. 21. oktober kl. 9.30 – Hvorfor spiser jeg for meget brød, slik og kage – selvom jeg gerne vil spise mindre?
- Fredag d. 30. oktober kl. 15.00 – Jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre – hvorfor gør jeg det så ikke?
- Tirsdag d. 3. november kl. 16.00 – Når appetitten stikker af om aftenen
- Lørdag d. 21. november kl. 9.00 – Din krop bliver gammel, når du stopper med at gøre det her
- Torsdag d. 26. november kl. 17.00 – Hvorfor faste kan være fantastisk efter 40
Foredragene kan stå alene – og de hænger sammen.
Maven efter 40 – hvorfor bliver den større?
Torsdag d. 8. oktober kl. 20.00
Du spiser måske ikke mere end tidligere. Vægten er måske ikke engang steget voldsomt. Alligevel sidder bukserne anderledes, taljen er blevet mindre tydelig, og maven virker større.
Og så melder spørgsmålet sig: Hvad pokker er der sket?
En større mave efter 40 handler ikke nødvendigvis kun om, at du har taget fedt på. Det kan blandt andet hænge sammen med ændringer i fedtfordeling og kropssammensætning, men også med fordøjelse, oppustethed, tarmfunktion, kost, bevægelse og de forandringer, der følger med alderen og overgangsalderen.
I dette foredrag skiller vi tingene ad. Du bliver klogere på forskellen mellem mavefedt og en oppustet mave, hvorfor kroppen kan begynde at lagre fedt anderledes end tidligere, og hvilken betydning muskler, mad, bevægelse og fordøjelse kan have.
Og vigtigst: Hvad kan du faktisk selv gøre ved det?
Ikke nødvendigvis for at få den mave tilbage, du havde som 25-årig. Men for at forstå den krop, du har nu – og arbejde med den i stedet for konstant at være irriteret på den.
Hvorfor spiser jeg for meget brød, slik og kage – selvom jeg gerne vil spise mindre?
Onsdag d. 21. oktober kl. 9.30
Du har besluttet dig. I dag vil du spise anderledes. Og du mener det faktisk.
Alligevel kan der gå ganske få timer, før hjernen begynder at argumentere:
“Bare et lille stykke.”
“Jeg træner jo senere.”
“Jeg starter rigtigt i morgen.”
Hvorfor kan lysten til bestemte fødevarer føles så stærk, når vi samtidig oprigtigt ønsker at spise mindre af dem? Det handler ikke bare om rygrad.
I foredraget dykker vi ned i cravings, appetit, blodsukker, belønning, vaner og den trætte hjerne. Du bliver klogere på, hvorfor nogle typer mad råber højere end andre, hvorfor lysten ændrer sig gennem dagen, og hvorfor det kan blive sværere at træffe det valg, du havde planlagt, når du er træt, sulten eller mentalt brugt.
Målet er ikke, at du aldrig må spise chokolade eller kage igen. Målet er, at du bestemmer oftere, end lysten gør.
Jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre – hvorfor gør jeg det så ikke?
Fredag d. 30. oktober kl. 15.00
Du mangler sandsynligvis ikke flere gode råd. Du ved godt, at grøntsager er gode. Du ved godt, at træning hjælper. Du ved godt, at søvn betyder noget. Og du ved helt sikkert godt, at en pose Matadormix ikke er den slags farverig kost, vi normalt mener, når vi taler om at spise varieret.
Så hvorfor gør vi igen og igen noget andet end det, vi selv har besluttet? Hvorfor er der så stor afstand mellem det, vi ved – og det, vi gør?
I foredraget lærer du om hjernen, nervesystemet, tanker, motivation, vaner, automatiske valg, friktion, omgivelser, gentagelser og den måde, hjernen forsøger at spare energi på.
Du får ikke endnu en liste over ting, du “burde” gøre, og ikke endnu et “sådan tager du dig sammen”. Du får i stedet en forståelse af, hvorfor dine gode intentioner taber – og hvordan du kan gøre den handling, du gerne vil vælge, lettere at udføre i virkeligheden.
For sundhed bliver først værdifuld, når den kan fungere på en helt almindelig onsdag. Og når den adfærd, der skaber dit resultat, kan udføres ofte nok til, at resultatet kan opstå.
Når appetitten stikker af om aftenen
Tirsdag d. 3. november kl. 16.00
Kom med og lær, hvorfor du spiser for meget sidst på dagen – og hvordan du undgår at gå energikold om aftenen, så du ender med at spise hele kagen eller pakken med flødeboller.
Det er gået så fint med at spise “sundt” hele dagen. Du sagde måske nej til formiddagsrundstykkerne. Sprang desserten over i kantinen. Måske har du endda cyklet til og fra arbejde. Det går da egentlig meget godt.
Og så bliver klokken 17.
Nu er du træt. Du bliver måske lidt småirriteret. Appetitten er pludselig enorm. Du laver aftensmad og spiser lidt undervejs. Så skal du spise med familien, og du tager en stor portion af den mad, du lige har lavet. Måske også lidt ekstra.
Og kort efter bordet er ryddet, får du lyst til chokolade, en proteinbar, is, lakrids, knækbrød – eller bare et eller andet.
I dette foredrag lærer du, hvad der påvirker din aftenappetit – og hvorfor løsningen ikke ligger i mere viljestyrke, men i at forstå, hvorfor din krop beder om store mængder mad og søde sager efter aftensmaden.
Din krop bliver gammel, når du stopper med at gøre det her
Lørdag d. 21. november kl. 9.00
Hvorfor styrke, puls, power og bevægelighed bliver vigtigere med alderen
De fleste kvinder ved godt, at motion er vigtigt. Så det her foredrag handler ikke om, at jeg skal fortælle dig, at du “burde træne”.
Det handler om: Hvad sker der med kroppen, når den ikke længere bliver bedt om at være stærk, hurtig, udholdende og bevægelig?
Kroppen er fantastisk til at tilpasse sig til det, vi gør. Men den tilpasser sig også til det, vi ikke gør.
Holder vi op med at løfte noget tungt, har kroppen mindre grund til at bevare styrke. Holder vi op med at bevæge os hurtigt op ad trappen – ja, hvad tror du så der sker? Holder vi op med at få pulsen op, udfordre balancen og stille krav til bevægeligheden, mister vi gradvist noget af vores fysiske kapacitet.
I foredraget lærer du, hvorfor styrke, puls, power og bevægelighed bliver stadig vigtigere med alderen – og hvordan du kan træne dem uden at skulle leve i et fitnesscenter.
Det handler ikke kun om at se trænet ud. Det handler om at bevare en krop, der kan noget.
Nu.
Om ti år.
Og meget gerne også om tyve.
Hvorfor faste kan være fantastisk efter 40
Torsdag d. 26. november kl. 17.00
For mange lyder faste som noget, der handler om at sulte. Men faste er så meget andet end sult.
Spisepauser på 12-14 timer pr. døgn kan gøre en forskel. Lidt længere tid gør mere. Og længerevarende faster kan skabe balance og god nattesøvn, forbedre fordøjelsen og gøre appetitten mere velreguleret. Faste kan give en helt anden opfattelse af kroppen.
Det kan godt lyde ret vildt. Derfor får du en grundig forklaring fra Birgitte Nymann, som viser dig, hvad der kan betale sig, og hvor din faste er spild af tid.
Du lærer, hvordan du spiser, så fasten får dobbelt effekt, og hvis du vil tabe dig, er faste et fremragende middel til at gøre det nemmere.
Så hvornår giver faste mening? Hvor lang behøver en nattefaste at være? Skal man springe morgenmaden over? Og hvad hvis faste bare betyder, at du bliver voldsomt sulten og spiser det hele igen senere?
Du går fra foredraget med et mere nuanceret syn på faste – og en langt bedre idé om, hvorvidt det er et brugbart redskab for dig. Og du undgår de klassiske faste-fejl.
Alle 6 foredrag – 600 kr.
Du får mest ud af rækken, hvis du tager alle seks. For maven, appetitten, hjernen, vanerne, musklerne, energien og måden, du spiser på, lever ikke hver for sig.
Det gør du heller ikke.
Et enkelt foredrag koster 150 kr. Køber du alle seks enkeltvis, er prisen 900 kr. Alle seks samlet: 600 kr.
Du behøver ikke være på et forløb
Bedre med Birgitte er lavet til dig, der gerne vil vide mere og forstå din krop bedre – uden nødvendigvis at melde dig til et længere forløb.
Du kan tage den viden, der giver mening for dig, og begynde at bruge den med det samme.
Du kan deltage i ét foredrag.
Eller du kan tage alle seks og få seks forskellige brikker i det samme puslespil:
Hvordan får jeg en krop og en hverdag, der fungerer bedre efter 40?
Pris
Prisen for et enkelt foredrag er 150 kr.
Alle seks foredrag koster derfor 900 kr., når de købes enkeltvis.
Samlet pris for alle foredrag 600 kr.